Det er, som sædvanligt klubberne der styrer
tilmeldingen til stævnerne. Der skal markeres for
om den tilmeldte skal spille, spise og om
vedkommende
kan og vil
være dommer.
DKU beder klubberne om kritisk at gennemgå
dommertilmeldingerne, inden tilmeldingslisten
sendes, så vi ikke får dommere der ikke kan
dømme og så vi får fat i dem der rent faktisk kan.
Klubbens stævneansvarlige indsamler og skriver
navnene ned på den medsendte tilmeldingsliste.
Inden fristen udløber ca. 10-14 dage før stævnet,
sendes papiret til adressen nederst på listen og et
passende beløb sættes ind på DKU’s konto.
Er der derefter afbud, er det tilladt, at klubben selv
finder erstatning inden for egne rækker.
Stævnelederen skal imidlertid underrettes.
Kommer der tilmeldinger efter fristen er udløbet,
kan spillerne komme på venteliste og håbe på
afbud.
Man kan tilmelde fuldtidsdommere, som spiser
gratis med. Det kræver dog at man siger ja til at
dømme 6 runder i løbet af dagen.
Nye priser
DKU har forhøjet priserne ved stævnerne med 10%
Priserne for alle stævner er ens, og de gælder
uanset om man spiller, spiser eller begge dele.
Her er en lille tabel over de nye priser:
DKU medlem Ikke DKU
Voksen
165,- kr. 220,- kr.
Barn 5 – 12 år
55,- kr. 80,- kr.
Barn under 5 år
Gratis Gratis
Nyt ved stævnerne
Slagspillet genindføres, men ændres til at se på
spillernes præstationer i forhold til banernes
gennemsnit. Læs om dette i afsnittet om
Kampspil/slagspil.
Der laves såkaldt ”rullende start” i semifinale og
finale, så det ikke altid er den samme der skal slå
først. Hvis det har noget at sige om man slår først
eller sidst, afliver vi hermed den undskyldning for
nederlag.
Desuden hænges der en præmieliste op, hvor man
kan se hvilke præmier man synes der er værd at
kæmpe for.
Kampspil/Slagspil
Kampspillet
spilles efter de samme principper som
tidligere. Et andet navn kunne være pointspil.
Der er således, at vinderen af en pulje får 20 point.
Nr. 2 får 16, nr.3 får 12, nr. 4 får 8 og nr. 5 får 4
point, og så gælder det simpelthen om at skrabe så
mange point sammen som muligt.
Er der 2 spillere der står lige på f. eks. anden og
tredjepladsen, deler de pointene. Altså 16+12=28
og dermed 14 point til hver.
Slagspil
spilles nu i forhold til banernes
gennemsnit. Har en bane et gennemsnit på 33,2
slag og man går en runde på 30 slag, får man et tal
der hedder -3,2 på den bane.
Minus er godt, da man har gået bedre end
gennemsnittet.
Når man har alle 4 baners tal, regnes gennemsnittet
for det hele ud, og dette gennemsnit sammenlignes
med de andre spilleres gennemsnit, uanset hvilke
baner de har spillet på.
På den måde kan man sammenligne spillere der
ikke nødvendigvis har spillet på de samme baner.
2013
Stævneudvalget har vedtaget datoer men der er
ikke ansøgere nok til stævnerne, så hvis man er
hurtig, kan man nå at få et DM eller VM.
DM spilles den 25. maj (ingen ansøgere).
ParVM foregår 22. juni (2 ansøgere).
VM er planlagt til 10. august (ingen ansøgere).
Økonomi
Vi tjener forhåbentlig noget på sådanne stævner, og
pengene bliver delt ligeligt mellem DKU og den
medarrangerende klub.
Når det drejer sig om penge er klubberne helt oppe
på tæerne (meget mere end når vi søger frivillige),
så derfor forpligter DKU sig hermed til at afregne
senest 1 måned efter sidste bilag er modtaget
DM i Nr. Hostrup, Rødekro
Lørdag den 12. maj kl. 9:00
til ca. 18:00 er der
individuelt krolf DM ved NH Hotel & Konference,
Øbeningvej 3 – 7, Nr. Hostrup, 6230 Rødekro.
Spillet
Der spilles 4 runder på 4 forskellige baner ud af de
8 mulige.
Der spilles om titler i kampspil (pointsystem) og
slagspil (efter gennemsnit).
36 spillere i semifinale efter point. 6 spillere i
finalen.
Dagen
DKU stiller pavilloner op, men klubberne er mere
end velkomne til at tage pavilloner med selv.
Borde og stole må deltagerne selv have med.
Der kan købes forfriskninger i løbet af dagen.
Sandwich og/eller biksemad m. spejlæg kan fås
mod forudbestilling.
Medbragt mad og drikke til dagen er tilladt, så
længe det nydes på pladsen.
Aftenen
Fra ca. 18-18:30 er der fællesspisning med
efterfølgende præmieoverrækkelse.
Det er ikke tilladt at medtage drikkelse her.
Det hele er slut ca. 20-20:30.
Tilmeldingsfrist er mandag den 30. april.
Kørsel:
1) Sønderjyske Motorvej afkørsel 70.
2) Kør ad Ribevej mod Ribe.
3) Tag 3. frakørsel ad Hellevadvej.
4) Til højre ad Nr. Hostrupvej.
5) Til venstre ad Øbeningvej.
Overnatning
Der er mulighed for overnatning. Kontakt hotellet
på tlf. 74 66 96 97 eller e-mail: kontakt@nhhk.dk
Se mere på
www.nhhk.dk
DKU
VM for par i Ødis
Lørdag den 9. juni kl. 9:00
til ca. 18:00 er der
VM for par ved Ødis Skole, Steppingvej 14, Ødis,
6580 Vamdrup.
Spillet
2 spillere om 1 kugle.
Der spilles 4 runder på 2 forskellige baner.
Der spilles om titler i kampspil (pointsystem) og
slagspil (antal slag).
16 par i semifinale efter point. 4 par i finalen.
Dagen
DKU stiller pavilloner op, men klubberne er mere
end velkomne til at tage pavilloner med selv.
Borde og stole må deltagerne selv have med.
Der kan købes mad og forfriskninger i løbet af
dagen.
Medbragt mad og drikke til dagen er tilladt, så
længe det nydes på pladsen.
Aftenen
Fra ca. 18-18:30 er der fællesspisning med
efterfølgende præmieoverrækkelse.
Det er ikke tilladt at medtage drikkelse her.
Det hele er slut ca. 20-20:30.
Tilmeldingsfrist er mandag den 28. maj.
Lørdag den 4. august kl. 9:00
til ca. 18:00 er der
individuelt krolf VM ved Ejby Hallen, Halvej 5,
5592 Ejby.
Spillet
Der spilles 4 runder på 4 forskellige baner ud af de
8 mulige.
Der spilles om titler i kampspil (pointsystem) og
slagspil (efter gennemsnit).
36 spillere i semifinale efter point. 6 spillere i
finalen.
Dagen
DKU stiller pavilloner op, men klubberne er mere
end velkomne til at tage pavilloner med selv.
Borde og stole må deltagerne selv have med.
Der kan købes forfriskninger i løbet af dagen.
Frokost kan fås mod forudbestilling.
Medbragt mad og drikke til dagen er tilladt, så
længe det nydes på pladsen.
Aftenen
Fra ca. 18-18:30 er der fællesspisning med
efterfølgende præmieoverrækkelse.
Det er ikke tilladt at medtage drikkelse her.
Det hele er slut ca. 20-20:30.
Tilmeldingsfrist er mandag den 23. juli.