Verdensmesterskabet i krolf
VM 2011 blev spillet i Billund lørdag den 13. august. Der var 351 deltagere fra det meste af landet, hvoraf 5 var tyskere.
Vi slap ikke helt for regn, men denne gang var det kun lidt støvregn til aller sidst, så vi var faktisk ganske tilfredse med vejret. Det var sjovt at prøve at spille i tørvejr.
Billund Idrætscenter har masser af plads, så græs og de 8 baner var så gode som krolfbaner nu engang kan blive på et fladt område. De få bugter der var i landskabet var godt udnyttet, men alligevel var banerne til den lette side. Det gjorde at forskellen mellem gode og mindre gode spillere blev udlignet af held og uheld, så der var nogen spillere der var overrasket over at komme i semifinalerne.
Det var Ib Svangren der startede ved mikrofonen og Dorthe Bloch overtog ved middagstid. Begge blev hjulpet af et par lokale damer, så det var til at overkomme arbejdet. Der var afgang hvert minut, så de kedede sig ikke.
I det hele taget skal stævneudvalget med hjælpere pg Billund Krolfklub have ros for arrangementet. Alt klappede som det skulle og det er en god følelse man har når man kommer rundt på pladsen. Der er hele tiden en følelse af at der er styr på sagerne, ikke alene fra arrangørernes side, men også fra deltagernes, da de fleste har prøvet at være med før.
Efter spillet var der spisning i hallen. Der var 2 slags kød med flødekartofler og salat – både grøn og pasta. Det var udmærket mad og der var så meget man kunne spise, lige bortset fra kød.
Jeg var den sidste af dem der skulle have første gang, og jeg fik det næstsidste stykke skinke og ikke noget af det andet – hvad det så end havde været. Det hjalp så heller ikke, at der var nogen der var gået til 2. portion inden de sidste havde fået 1. gang. Det er faktisk både frækt og uhøfligt.
Jeg tror vi skal have fortalt dem der laver mad til os, at der er en del ad de ældre årgange som spiser mange kartofler og meget kød, og ikke så meget salat, da det nærmest betragtes som kaninfoder.
Men maden var altså god, og det var IKKE et fad med kød der faldt på gulvet.
Efter spisningen var der præmieoverrækkelse til vinderne og til sidst delte Jørgen Jørgensen fra Køllerne præmier ud skaffet fra diverse sponsorer.
Semifinale 1 – gul bane
John Nielsen, Asperup (Baskerne), Peter Majns, Viuf (KØK), Svend Larsen, Fjelstrup (Agrarerne), Maja Mathiesen, Lunderskov, Hanne Majns, Viuf (KØK), Egon Øhlenslæger, Gram (Fuglsang).
John og Svend startede med hole-in-one på hul 1 og Egon fik en på hul 3.
Ægteparret Peter og Hanne spillede bare godt med 6 gange 2. Altså 12 slag sammen med John, men Egon havde kun 11. Svend og Maja havde 15 slag.
På hul 8 var det Hannes tur til at få hole-in-one, så efter hul 9 var det hende der førte med 16 slag. Egon, John og Peter havde 18 slag, Svend 21 og Maja 24 slag.
Nu fik Hanne lidt gummiarm med to 3’ere på de sidste 2 huller, men alle andre fik også mindst en 3’er og ingen hole-in-one, så det endte med sejr til Hanne med 24 slag foran Egon, John og Peter med 25, Svend med 29 og Maja med 30 slag.
Semifinale 2 – gul bane
Helge Jacobsen, Tiset (Fuglsang), Henning Thomsen, Fredericia (DKK), Ivar Sørensen, Tirslund, Arne Salomonsen, Christiansfeld, Niels O. Nielsen, Vamdrup (KØK), Niels Knudsen, Asperup (Baskerne).
Her fik Niels O. Nielsen hole-in-one på hul 3, så han var foran ved hul 6 med 12 slag. Helge var allerede hægtet af med 19 slag, men resten havde 15 slag.
På de næste 3 huller brugte Niels N., tre 3’ere og Henning tre 2’ere, så nu stod de lige på 21 slag. Iver og Arne havde 23 slag, Niels K. 24 slag og Helge havde 28.
Nu strammede Henning grebet og lavede hole-in-one på hul 11, og det afgjorde sagen. 25 til Henning, 28 til Niels N., 29 til Iver og Arne, 31 til Niels K. og 36 til Helge.
Semifinale 3 – gul bane
Aksel Madsen, Billund (Køllerne), Bent Hansen, Skydebjerg, Vivi Reeckmann, Kolding (Idylparken), Lis Hundebøll, Fredericia (DKK), Marie R. Pedersen, Haarby, Bitten Nielsen, Gram (Fuglsang).
I denne semifinale var der ingen hole-in-one, men en enkelt 1’er til Bitten på første hul.
Det blev en lige og spændende kamp og stillingen efter 6 huller var 12 til Marie og Bitten, 14 til Vivi, 15 til Lis og 16 til Aksel og Bent.
Efter 9 huller havde det ændret sig til at Bitten førte med 19 slag, 21 til Vivi og Marie, 22 til Bent og Lis og 24 til Aksel.
Der blev brugt mange slag på de sidste huller, men Vivi sluttede fornuftigt, så hun endte på 28 slag lige som Bitten. Marie fik 29, Lis 30 og Aksel og Bent fik 31 slag.
Så var der omkamp mellem Bitten og Vivi, og den vandt Vivi.
Semifinale 4 – rød bane
Per Schmidt, Lundsmark, Inge Larsen, Fjelstrup (Agrarerne), Kurt Juul, Lundsmark, Karen Magr. Madsen, Billund (Køllerne), Finn Knudsen, Tirslund, Henning Albrechtsen, Asperup (Baskerne).
Karen fik hole-in-one på hul 2, men spillede ikke overbevisende, så den blev formøblet igen. Per spillede stbilt og havde 12 slag efter 6 huller. Derefter kom Karen med 13, Henning og Inge med 14, Kurt med 15 og Finn var væk med 18 slag.
Efter hul 9 førte Per stadig, nu med 20 slag. Herefter kom Inge og Henning med 21 slag, Karen med 23 slag og Kurt og Finn med 24 slag.
Henning fik hole-in-one på hul 11, men ødelagde det med to 3’ere. Per fik også en 3’er, så begge de herrer endte på 27 slag. Der var 29 til Inge, 30 til Karen, 31 til Finn og 32 til Kurt.
Omkampen mellem Per og Henning vandt Per.
Semifinale 5 – rød bane
Peter L. Christensen, Ødis Kroge (KØK), Gundhild Vejen, Gram (Fuglsang), Tove Jensen, Vester Åby, Anders Conradsen, Rødding, Ingrid Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne), Krista Hansen, Skodborg (Kongeå).
Her fik Peter hole-in-one på hul 6 og havde derfor kun 10 slag på det tidspunkt. Der var 12 til Gundhild og Krista, 13 til Ingrid, 15 til Anders og 7 til Tove.
På hul 8 var det Anders der lavede hole-in-one, så stillingen på hul 9 var 17 til Peter, 19 til Anders og Ingrid, 20 til Gunhild og Krista og endelig 22 til Tove.
Nu fik Peter en grim 4’er på hul 10 og var pludselig lige med Anders, men han fik så en 4’er på hul 12, så Peter slap med skrækken.
Peter endte på 25 slag, Krista fik 26, Anders og Ingrid 27, Gunhild 28 og Tove 32 slag.
Semifinale 6 – rød bane
Dan Enghoff, Ejby, Bent Langholm, Villersø, Jan Dyrok, Asperup (Baskerne), Anker Madsen, Glamsbjerg (Aktivisterne), Alfred Hansen, Skodborg (Kongeå), Hans Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne).
Her startede Alfred bedst og fik hole-in-one på hul 4, så efter hul 6 var det ham der førte med 11 slag. Anker havde 13, Jan 14, og 15 til de sidste 3.
Nu kom der hole-in-one på stribe. En til Hans på hul 7, en til Dan på hul 9 og en til Bent på både hul 8 og 9.
Det ændrede stillingen til at Bent førte med 17 slag, Alfred og Hans havde 19, Anker 20, Dan 21 og Jan 22 slag.
Der var ingen hole-in-one på de sidste 3 huller, men til gengæld nogle 3’ere. Bent, som ellers førte, sluttede med en 3’er og en 4’er, og da Hans sluttede med 3 gange 2, kom han foran.
Hans endte på 25 slag, Bent og Alfred fik 26 og Jan, Dan og Anker endte alle på 28 slag.
Finale
Finalen endte med sejr til Hans Fink Petersen, Haderslev (Agrarerne) med 25 slag. Herefter kom Per Schmidt, Lundsmark og Peter Christensen, Ødis Kroge (KØK) hver med 28 slag. Per vandt omkampen om 2. og 3. pladsen.
Nr. 4 blev Henning Thomsen, Fredericia (DKK) med 29 slag, efterfulgt af Hanne Majnz, Viuf (KØK) med 31 og Vivi Reeckmann, Kolding (Idylparken) med 33 slag.
Jeg er ikke færdig endnu. Der kommer mere tekst og billeder senere.
Her er så linket til resultaterne.
Det ender op i denne World Cup liste og denne verdensrangliste.Nr. Spiller By Klub Land Bedste 2. bedste 3. bedste 4. bedste I alt